|
Fru Nissens
upædagogiske
julekalender-brok |

|
Forfatter: Solveig
Schjørmann
Det er den første december, og posten vil bringe mig et velsignet bud!
Hjælp, - julen står for døren og jeg kan ikke komme ud.
Anden december. - Fransk julehygge og klippeklister dag - en nisseunge mumler mer'de,
og jeg prøvede blot at lære ham hvordan man fletter, et julehjerte.
Tredje december. - TV avisen, - en juleand ryger ud af speakerens mund,
imens Hr. Nissen tager sig et velfortjent aftenblund.
Fjerde december. - Nisseungerne spiller larmende julemusik, - det lyder som en orkan,
og madam Nissen har ellers haft det så dejligt, - fredeligt hele dagen.
Femte december. - Hvem fanden har glemt at lukke kontordøren for gederne?!
De har ædt både malingen, årsrapporten og rødbederne.
Sjette december. - Kanon, - på Christiansborg bliver der talt om et overskud,
men til højre for midten, hænger de gamle venstrenisser stadig ud.
Syvende december. - I dagbladet skrives at julegrisen er godt på vej,
smukt indbundet i lysebrun kagedej.
Ottende december. - Gaveindkøb til alle vore dejlige nisseunger!
Oh Gud, - hvor stormagasinets højtalere runger.
Niende december. - Hurra, et julekort - jeg åbner for en englelyd!
Uha, - det er så, som så med den fryd.
Tiende december. - Dejligt, i dag kommer her nissegæster på besøg!
Inden da, føler vi os hensat til det gamle Rusland, i Super Brugsens lange kø.
Ellevte december. - Nu nærmer vi os finalen, - hvor et barn blev født i Bethlehem,
og jeg har ikke engang et julelys stående i mit hjem.
Tolvte december. - Interne affære og hemmelighedskræmmeri,
i gamle dage havde nissemor tid, hun bagte og syede julebroderi.
Trettende december. - Luciaoptog og Nicolai har fødselsdag,
Ssyyy, siger Nissen: "Fortæl ikke hvad for en gave han skal ha'."
Fjortende december. - Fru Nissen gør hvad hun kan, og passer sin pligt,
men katten påstår stædig at den lider af omsorgssvigt.
Femtende december. - Nu er julen blevet væk - nå, måske er det ikke noget større tab,
det er altså heller ikke særligt nemt at begribe, - et begreb.
Sekstende december. - Julefrokost på cafe 'Den fede kost',
alle nisserne elsker den gyldne most.
Syttende december. - I dag er nissernes julekalender kommet mig på tværs,
og jeg ønsker for Fætter B.R. - at han snart vil synge sit sidste vers.
Attende december. - Nu har jeg pakket alle julegaverne ind,
og banknissen har skrevet at kontoen er gået over gevind.
Nittende december. - Hr. Nissen har kørt et dådyr over på vejen,
nissemor klager, hun mangler fryseplads til stegen.
Tyvende december. - Der udgives en julepræmie, til den nisse der tør tage sig et ekstra bad!
Dette er skrevet af en overengel og udsendt som massernes flyveblad.
Enogtyvende december. - Mon det snart kan lade sig gøre at få fri?
Således at vi arbejdsnisser også kan starte på lidt juleri!!
Toogtyvende december. - Tiden sig nærmer, mon vi mennesker havner i et anstændigt mål?
Tja, - juleslikket flyder da over - i en meget større nisseskål!
Treogtyvende december. - Nissen kan ikke nå juletræets top,
og den strålende stjerne skal altså derop!
Fireogtyvende december. - Tja, fru Nissen - nu er det slut med at brokke sig mere,
det er jo også håbløst når de nisseunger bliver flere, og flere!
Tilbage til Novellesiden
|