|
Pernilles Jul
|
 |
Forfatter: Anonym
Pernille stod udenfor legetøjsbutikken og kikkede
længselsfuldt på alt det dejlige legetøj. Dukker med farvestrålende tøj,
der kunne næsten alt, hvad en rigtig baby kan og de der små bamser, der kan
sutte på tommelfinger, hvad var det nu de hed?
Men den lille pige på bare 7 år, vidste godt, at der kun blev
en lille pakke til hende i år. Siden hendes far forlod hende og hendes mor, var
det meget småt med penge, især efter at hendes mor mistede sit job.
Pernille gik nedtrykt videre. Hun vidste at hendes mor ville
blive urolig, hvis hun kom for sent hjem. Hendes mor var meget sød og kærlig
og skældte aldrig ud, og Pernille elskede hende overalt på jorden, og det
sidste hun ville var at gøre mor urolig eller ked af det.
Pernille var meget spændt på at komme i skole i morgen. Hun
skulle nemlig begynde på den julegave til hendes mor i håndgerning. Hun vidste
at moderen ville blive meget glad, uanset hvad hun lavede, også selvom det ikke
blev så godt, men Pernille ville gøre sig meget umage.
Hun var blevet i meget bedre humør, da hun nåede hjem.
Pludselig fik hun en følelse af, at der var sket noget godt, men hvad vidste
hun ikke. Hun løb op af trappen og stak nøglen i låsen, låste op og gik ind.
"Hej mor," råbte hun og moderen svarede: "Hej
skat". Pernille gik forbi døren til stuen. Hvad var det der lugtede af?
Der lugtede rigtigt af jul. Da hun gik ind i stuen, så hun et kæmpe juletræ.
Det syntes hun ihvertfald, men flot var det. Der var minsandten også pakker.
"Pernille", kaldte hendes mor og kom i det samme ind i stuen.
"Jeg har noget at fortælle dig, og der er også en ude i køkkenet, der
gerne vi sige noget. Jeg har fået et nyt arbejde, så vi kan holde en rigtig
jul".
"Hvem er det, der er i køkkenet?" spurgte Pernille.
"Du kan jo gå ud og se." Pernille syntes, at der lugtede af nybagte
brunekager.
Men mor bagte aldrig, det gjorde hendes far, da han boede sammen
med dem og der lugtede også af kaffe i næsten hele lejligheden. Det mindede
hende om dengang ....... sidste jul sammen med far. Pludselig slog det hende
...... hun løb ud i køkkenet og alt hvad hun kunne sige var "Far".
Tårerne løb ned af hendes kinder. Nu vidste hun, at det ville
blive en god jul alligevel.
Den bedste syntes hun.
Tilbage til Novellesiden
| 
