Denne nordtyske krans, kommer ind i den danske jul via Sønderjylland. 

I Haderslev kendte man den allerede omkring 1900, og det skyldes påvirkning fra den nærliggende by Christiansfeld, hvor den adventsbegejstrede brødremenighed bor. Året 1915 fik præsten ved Sct. Nikolaj også en krans til ophængning i kirken, og den var så der hvert år i den følgende tid. 

Den sønderjyske adventskrans blev kendt over hele landet, da blomsterhandlerne begyndte at forhandle den i 1939-1940 og den blev indført i mange hjem under besættelsen. Det var en lysskik man gerne tog til sig i en mørketid, og allerede på julemærket i 1946 afbilledes denne grankrans med røde bånd og de fire adventslys.

I katolske miljøer i Danmark - f.eks. på Sct. Anna skolen på Amager - bruger man imidlertid altid violette bånd.

I 1930´erne var der mange der købte et stort lys, som de så selv indrettede som kalenderlys. 

I bogen "Små Fester, glade gæster" fra 1935 beskriver Lis Byrdal skikken. 

En ide til børnene er at dele et lille tykt lys med 23 tynde, sorte tusch cirkler, som man kan lægge farver imellem, hvis man vil. 

Hver aften lige fra d. 1. december brænder man så et stykke ned - hele tiden til den næste streg. Den dag lyset brænder ud, er det jul og træet tændes. 

I 1942 begynder Asp Holmblad at lave kalenderlys eller datolys, som de også kaldes.

Tilbage til Julens traditioner