Juletræet hører julen til, det er næsten ikke til at komme udenom. Men historisk set er det en forholdsvis ny foreteelse ved de danske julehøjtideligheder og juletræet var ikke fra første færd en velkommen gæst i de danske hjem. 

På trods af det allerede var kendt i Stockholm, men uden større udbredelse til det øvrige Sverige, kom det til Danmark fra Tyskland. Derfor blev juletræet set som et symbol på tyskerne, og det var først og fremmest de tysksindede danskere, der ville tage traditionen til sig. Således var det også i et tysksindet hjem, at juletræet blev præsenteret første gang i København.

At det skabte en del virak, kan man forstå fra følgende øjenvidneskildring, der er beskrevet i Jørn Pios "Julens hvem hvad hvor."

En vindueskigger fortæller:
- Uden for vinduerne stod der ved 17-tiden mange mennesker, der højlydt gav deres forundring til kende. Godtfolk spærrede øjnene op. Sladderen gik. Det forlød, at der skulle tændes lys på træets grene. Derfor stimlede nysgerrige sammen for at se, hvordan det ville gå. 
Nogle troede vel, at den unge doktor og han yndige frue var blevet gale, siden de havde rullet gardinerne ned og sat lys i brand på et grantræ.
De, der ikke kunne styre deres alt for store iver, satte stiger op for at kunne kigge ind under gardinerne.

Store dele af det danske borgerskab og embedsstanden var på den tid præget af tysk bykultur. Det var derfor naturligt, at snart alle i de kredse måtte have et juletræ for at markere deres dannelse. Og indenfor denne kreds går udbredelsen af juletræsskikken forholdsvis hurtigt. Udbredelsen af skikken til hovedparten af befolkningen, der dengang boede på gårdene og i landsbyerne, går det langsomt med. Juletræet blev et statussymbol. For de fattige var det under alle omstændighederfor dyr en investering. De fremstillede i stedet deres egne juletræer af spinatstokke eller kosteskafter. Eller de nøjedes med snebærgrene i en urtepotte.

I de fleste egne af landet er præsterne de første til at tage grantræet ind i stuen. Det er pudsigt, for det kan virke som en hedensk tradition. Først omkring århundredeskiftet tog den brede befolkning juletræet til sig, og det blev efterhånden en almindelig skik. 

I bondestuerne har det ofte været nødvendigt at bøje toppen af grantræet for at få plads til topstjernen/Bethlehemstjernen i den lavloftede bondestue.

Topstjernen understreger iøvrigt juletræets status som gavetræ. Som alternativ til Bethlehemsstjernen valgte man tidligere at give denne hædersplads til en engel, en stork eller en nisse, da alle blev betragtet som gavebringere.

Faktisk har al julepynten sin egen specielle betydning. 

Her følger nogle eksempler:
Den harmoniske kugle er symbolet på fuldkommenhed.
Klokken den der bebuder juleglæden.
Kurven den der lover overflod.
Legetøjet det der varsler spændende gaver.
Musikinstrumenterne der i fantasien sætter musik til juledansen.

Og der kan gå mode i pynten. Nederlaget ved Dybbøl i 1864 medførte en opblomstring af vor traditionsbevidsthed. Nye skikke kom til, og således kom Dannebrog på træet.

Selvom juletræet kom fra Tyskland, så er vi danskere kommet godt efter det med træerne. Vi har taget produktionen af juletræer til os og vi er blevet så gode til at fremstille dem, at vi eksporterer tonsvis til udlandet - deriblandt til Tyskland. Det er især juletræer af sorten normannsgran, der eksporteres. Deres nåle har lang holdbarhed, der gør dem særligt egnede til eksport. 

Og hvilken husmor har ikke ofte udtalt sjove ord og lignende, når børnene ikke ønskede juletræet ud af stuen, og træet var af sorten rødgran, der som bekendt efter en uges tid inde i varmen nærmest ligner et kosteskaft, fordi alle nålene enten ligger spredt rundt i hele huset eller ligger godt gemt af vejen i støvsugerposen. Ihvertfald er det hurtigt et ynkeligt syn et sådan træ kan frembringe.

De første dansk låge - julekalendere blev produceret i 1932 eller 1933 på Chr. Olsens Kunstforlag i København. Efter et tysk forbillede. Ligesom i Sverige hvor adventkalenderen blev introduceret af Sveriges Glickors Scoutförbund i 1932.

På samme tid dukkede der herhjemme julekalendere op, der var fabrikeret i England. Også de var i et plan, men der var ingen nissemotiver bag de 24 låger. Derimod var der billeder af Santa Claus, trommer, gyngeheste, juletræer og meget andet.

Allerede umiddelbart før Anden Verdenskrig begyndte man herhjemme at lave de kunstfærdige 3-dimensionelle julekalendere, som man selv skulle samle: et nissetog, en nisseflyvemaskine eller hvad der blev almindeligt efter russernes første sputnik i 1957.
I dag år 1999 er der mange slags julekalendere.

Efter Anden Verdenskrig er det blevet almindeligt, at man selv laver eller at man køber lange julekalendere af stof. De har 24 lommer, der lige akkurat er så store at der kan ligge en gave i dem. Og forretningerne reklamerer ligefrem med julekalendergaver.

Tilbage til Julens traditioner