I 1940´rne, ikke mindst under besættelsen begyndte personaler på både private og offentlige arbejdspladser at arrangere julefrokoster.

Den fælles spisning blev efter 1945 til en fest, hvor man også dansede i mødelokalerne eller kantinerne. 

I 1950´erne er julefrokosten blevet et begreb, en fast tradition på de fleste både store og små arbejdspladser.

Dagbladet Information skriver i 1965 om denne nye juletradition, at det er blevet en arbejdspladsfest, hvor elementer som hierarki og solid status ophæves. 

Og i 1976 kom den store publikumssucces, den danske filmfarce "Julefrokosten".

Det har længe været diskuteret, hvorfra ordet jul stammer, og der har været mange forslag på bordet.

Ordet Jul er kendt helt tilbage fra vikingetiden, det betyder festtid, og vel at mærke en bestemt festtid, der dengang strakte sig omkring vintersolhvervet og nytårstiden.

Hjul og jul:
Jul var altså allerede i vikingetiden benævelse for den fest, der efterhånden udviklede sig fra at være en solhvervsfest til en fejring af Jesus fødsel. Og ordet har holdt ved siden.

Præcis hvorfra ordet jul stammer, er ikke muligt at sige, men sprogforskere er inde på, at der kan være en sammenhæng mellem ordene jul og hjul. Begge kan de stamme fra et indoeuropæisk ord, som kan have heddet k(u)ek(u)lo og betyder drejning. Og netop i julen sker der jo en drejning fra kortere til længere dage.

Kristmesse:
Bemærkelsesværdigt er det, at ordet jul er blevet hængende på trods af, at kirken ønskede og gjorde, hvad den kunne for at få indført begrebet kristmesse i stedet for jul.
Det er kun i England, at begrebet christmas er blevet den mest brugte betegnelse for dagene omkring den 24. december, selvom de også bruger ordet yuletide.

Tilbage til Julens traditioner