|
Nuser - mit jordegern
Denne gang vist i gang med at spise en hasselnød.
Sidder
lige nu og kommer i tanke om en helt speciel oplevelse med ham, som jeg godt vil
fortælle...
En eftermiddag da der skulle komme et hold
venner på besøg, var der indkøbt flødeskumskager og ved en fejltagelse, var kagerne
kommet ind på bordet før gæsterne.
Straks de var ankommet og alle var på vej
ind i stuen, ser jeg ud af øjenkrogen Nuser siddende på bordet, i faretruende nærhed af
den store prangende tallerken med kager.
I bar befippelse over at se ham sidde der,
udbryder jeg et verbalt ord, som er umuligt for mig at gengive på skrift.
Resultatet
udebliver ikke og Nuser giver et hop op i luften, hvorefter han i fuld firspring farer
fremad uden at se sig for og løber lige gennem kagerne med det resultat, at
både bord og jordegern var smurt ind i flødeskum.
Så var det ellers om at
holde gode miner til slet spil, men svært var det, og jeg kunne da heller ikke holde
masken ret længe og vi begynder alle at grine - undtagen Nuser, som havde gevaldigt
travlt med at vaske flødeskum af poter og pels :-)
Tilbage til Præsentation
|