 |
Forårets fester |
Mellem fastelavn og midsommer ligger en hel række af vores årligt
tilbagevendende festdage. Der er påske, Kristi himmelfartsdag, Valborgsdag og Store
Bededag. Alle disse fester har et kristent indhold, men er samtidig fester for
forårets og sommerens komme. Ved mange af dem brænder man bål, og man er på
vagt, for heksene er særligt aktive ved disse fester!
Vi ved ikke ret meget om, hvordan man holdt styr på dagene, før
Danmark blev kristent. Man har sikkert brugt måne, sol, og stjerner til at
holde regnskab med, hvor på året man var. Måske brugte man allerede dengang
kalenderstave, ligesom man gjorde i middelalderen og endnu senere. En
kalenderstav er en stok, hvorpå der er indridset en streg for hver dag i året.
Søndagene er markeret med et dybere hak, og helligdagene er angivet med
symboler.
Det var nok ikke noget, almindelige mennesker gik op i. Solhverv
og jævndøgn lå fast og måske også et par andre store festdage. Men ud over
det havde man ikke brug for at vide præcis, hvilken dag det var. Man såede
selvfølgelig, når vejret var til det, og høstede, når kornet var modent. Høstfest
blev fejret, når man var færdig med at høste, og forårsfesten, når det var
klart for enhver, at det var forår!
|
Men hvornår er det egentlig forår?
Ved jævndøgn, når nat og dag er lige lange?
Når træerne springer ud?
Eller når hønsene begynder at lægge æg igen? |
Forårstegnene kommer jo ikke på det samme tidspunkt hvert år.
Nogle forår er kolde, andre milde, så sandsynligvis har man haft en hel række
fester for forårets komme.
Da kristendommen vandt frem i Danmark, kom der orden på
kalenderen. Hver søndag i kirken blev menigheden mindet om, hvor på året man
befandt sig. Og hver eneste sognepræst ude i hvert enkelt sogn havde styr på,
hvornår den næste kirkelige fest fandt sted. Mange af de store kirkelige
fester lå om foråret, og de er alle i en vis forstand både kristne fester og
fester for forår og sommer.
Nogle træk ved disse fester kan stamme helt tilbage fra før-kristen
tid. Andre kan være opstået senere, også selvom de ikke er kristne. Andre
igen - som påskekyllingerne - er bare så karakteristiske for årstiden, og de
må blive knyttet til en fest, der holdes på det tidspunkt.
|
