Den jødiske påskefortælling

Jøderne fejrer en fest, pesach, til minde om dengang, Moses førte sit folk ud af Ægypten, hvor de blev holdt som slaver. På det tidspunkt blev folket endnu ikke kaldt jøder, men israelitter, fordi de nedstammede fra Kakob, der havde tilnavnet Israel.

Beretningen om deres flugt fra Ægypten fortæller, at israelitternes leder, Moses, havde bedt den ægyptiske hersker, faraoen, om lov til at forlade Ægypten sammen med sit folk, men ægypterne ville ikke lade dem rejse. Israelitternes gud prøvede at tvinge ægypterne til at adlyde ved at sende forskellige plager over landet.

Der findes en gammel huskeremse om "Ægyptens ti plager":

Farao var imidlertid ikke så nem at skræmme. Efter de første ni plager var han stadig ikke villig til at lade israelitterne rejse. Men så befalede israelitternes gud sit folk, at de skulle gøre sig klar til rejsen. De skulle også slagte et lam og lave sig et festmåltid af det. Blodet fra lammet skulle de smøre på dørstolperne. Alle fik travlt med at pakke deres ejendele og med at gøre rejsekost klar. De bagte brød, men havde ikke tid til at lade dem hæve, som det ellers var skik. Derfor bagte de en slags fladbrød eller knækbrød. Det kaldes usyret brød.

Samme nat sendte Gud en dødsengel til jorden. Denne engel dræbte de førstefødte i hvert hus, men skånede de steder, hvor der var smurt blod på stolperne. Denne gang blev Farao så opskræmt, at han lod Moses og israelitterne rejse.

Til minde om flugten fra Ægypten spiser jøder verden over den dag i dag usyret brød til påskefesten. Denne fest blev også fejret på Jesu tid. Det var en af de vigtigste religiøse fester, der samlede troende fra hele landet i Jerusalem.