Den kristne påskefortælling

Jesus havde vandret rundt i landet nogle år og prædiket, specielt i den nordlige del af landet. Et år besluttede han at fejre pesach, påske, i Jerusalem sammen med sine disciple. Det skete, selvom han vidste, at han dér havde mægtige fjender og kunne risikere livet.

Søndag før pesach kom han til Jerusalem. Folk havde hørt om ham, og de hyldede ham som konge og befrier. De rev palmeblade af træerne og ærede ham ved at vifte med dem og ved at kaste dem på vejen, hvor hans æsel skulle gå. 
Derfor bliver denne dag kaldt for Palmesøndag.

Jerusalem var en sydende heksekedel op til den store højtid. Folk kom fra nær og fjern, der blev holdt taler og diskuteret. Mange var utilfredse med den romerske besættelsesmagt og også med den hjemlige overklasse, der samarbejdede med romerne. Derfor var autoriteterne på vagt. De holdt øje med de forskellige folkeførere af angst for, at en af dem pludselig skulle blive til en oprørsleder.

Om torsdagen før helligdagen spiste Jesus aftensmad sammen med sine nærmeste tilhængere, de tolv disciple. Han har uden tvivl været klar over, at han snart måtte dø, og har måske bekymret sig over de magtstridigheder, der ville udbryde blandt hans tilhængere, når han var væk. Han lagde sig på knæ og vaskede disciplenes fødder som tegn på, at ingen skulle føle sig for gode til at tjene hinanden. 
Skær er et gammelt ord for ren, og fordi Jesus vaskede disciplenes fødder, kaldes dagen for Skærtorsdag.

Under måltidet brækkede han et brød i stykker og delte det ud til de andre. Senere lod han et bæger vin gå rundt. Han forklarede dem, at brødet og vinen var hans kød og blod, der blev givet som offer for alle mennesker. Dette ritual bliver gentaget hver søndag i alle kristne kirker jorden over til minde om Jesu sidste måltid. I Danmark har vi kaldt det for nadveren. Det er et gammelt dansk ord for aftensmad.

Ud på natten blev Jesus arresteret. Den følgende dag blev han ført fra den ene domstol til den anden, blev forhørt, pisket og tævet. Til sidst blev han dømt til at korsfæstes, og dommen blev udført med det samme. Korsfæstelse var en almindelig romersk henrettelsesmetode, specielt for oprørere.

Inden aften var han død.

Fordi det var en dag med sorg og pine, er den blevet kaldt Langfredag. Liget blev udleveret til Jesu venner, og han blev bisat i en klippehule, som det var skik der på stedet. En stor sten blev rullet hen foran indgangen.

Pesach, jødernes påskefest, blev fejret om lørdagen, på sabbatten. Da lå alt stille hen, men da det blev hverdag igen, altså på vores søndag, gik nogle kvinder, der havde fulgt Jesus, hen til graven. Da de kom derhen, så de, at stenen var blevet rullet til side, og liget var væk. Kun det klæde, liget havde været svøbt ind i, lå tilbage. Kvinderne blev forfærdede, for de troede, at nogle af Jesu fjender havde taget liget. Men en engel - i nogle af beretningerne Jesus selv - kom hen til dem, trøstede dem og fortalte, at Jesus var opstanden fra de døde.

I den følgende tid viste Jesus sig flere gange for sine tilhængere. Han gav dem forskellige belæringer, men forlod dem til sidst. Det skete på Kristi Himmelfartsdag, der ligger fyrre dage efter påskesøndag. Ifølge Apostlenes Gerninger blev Jesus løftet op i luften, men disciplene så på ham, indtil en sky skjulte ham for deres øjne.