Påskelam og Påskekyllinger

Påskefrokosten er blevet en moderne tradition. Familie og venner samles og spiser et godt måltid. Der er helt sikkert æg på bordet, og også gerne kylling eller lam. Æg har man altid spist til påske, men kyllinger og lam var som regel ikke gamle nok til at blive slagtet så tidligt på foråret.

Påskelammet bliver gerne forklaret som et kristent symbol. Jesus bliver nemlig symbolsk afbildet som et lam - offerlammet, den uskyldige, der lader sit liv for vores synders skyld.

I katolsk tid var det skik, at præsterne udleverede små lammefigurer af voks. De var velsignede og bragte derfor lykke. Folk, der havde råd, fik lavet figurerne af metal, for eksempel sølv. Et sådant "agnus dei" (Guds lam) kunne man bære som et smykke, mens et vokslam hurtigt blev ødelagt, hvis man gik rundt med det i lommen.

Påskelammet var dog også et jødisk symbol. Det var jo lammeblod, der skulle smøres på dørstolperne for at få dødsenglen til at gå forbi. Samtidig er lammet et forårssymbol. Vi kan jo næsten ikke forestille os noget mere forårsagtigt end små hvide lam, der springer rundt på en grøn eng.

Ligesom lam er kyllinger et forårssymbol. Får føder kun lam een gang om året, sidst på vinteren eller tidligt om foråret. Høns kan derimod lægge æg og ruge kyllinger ud hele året rundt. Dog falder æggeproduktionen om vinteren, og tidligere gik den nogle gange helt i stå. Det skete, fordi hønsene ikke fik nok at spise. Men ved påsketide var der kommet så meget grønt udenfor, at hønsene igen havde overskud til at lægge æg og ruge kyllinger ud. Men kyllinger er dog mest knyttet til påsken, fordi kyllinger kommer ud af æg, og æg er det mest brugte påskesymbol overhovedet.