 |
Påskenskikke |
Ugen fra palmesøndag blev kaldt "den stille uge". Man
holdt ikke fest. Bryllup, fødselsdage og lignende måtte vente til senere.
Tiden skulle bruges til bøn og religiøs fordybelse.
Palmesøndag tog man i katolsk tid palmegrene - eller i mangel
heraf pilegrene - med i kirken for at få dem velsignet. Denne skik har levet
videre i Sydeuropa og i England, men her i Danmark døde den ud efter
reformationen. Mandag kaldtes Blå Mandag. Det var et levn fra katolsk tid, hvor
alteret den dag var dækket af et blåt klæde. Nu bruger vi udtrykket om dagen
efter konfirmationen, hvor konfirmanderne tager til byen og fester på
forskellig vis.
Skærtorsdag er en helligdag i Danmark. Men i de fleste andre
lande er det en hverdag, kun aftenen holder man hellig. Skærtorsdag er dagen
for nadverens indstiftelse, derfor går mange til alters denne dag. Nogle steder
i landet er det skik, at konfirmanderne har altergang skærtorsdag. Skærtorsdag
har sit navn, fordi Jesus på denne dag vaskede sine disciples fødder, men
imidlertid var skærtorsdag også på anden måde en renselsesdag. Hængte man
sit tøj og sengetøj ud til luftning Skærtorsdag, blev man fri for lopper og møl.
Der var også en særlig styrke i grøntsagerne denne dag. Husmødrene
kogte en ret af syv forskellige slags kål, så var husstanden sikret mod sygdom
det kommende år. Kål var ikke kun, hvad vi nu til dags kalder kål. Det var en
bredere betegnelse, der skulle dække alle slags køkkenurter. Hvis det kneb med
at finde syv slags i køkkenhaven på denne tid af foråret, kunne man også
bruge friske brændenælder eller andre vilde urter.
Samtidig var skærtorsdag farlig, og det gjaldt især natten
mellem onsdag og torsdag, for da var heksene aktive. Det var vigtigt at sikre
sin ejendom mod besmittelse fra heksenes færd. Traditionelt findes der to måder
at beskytte sig mod ondt på, nemlig dels ved hjælp af ild, dels ved hjælp af
stål. Hvis der Aske-Onsdag var "sat stål" om en mark, for eksempel
ved at slå et søm i jorden i hvert hjørne, kunne heksene ikke skade afgrøden
det år.
Hvis man ønskede at finde ud af, hvem der var heks i
omgangskredsen, skulle man have et nylagt hønnike-æg med i lommen til
gudstjenesten Skærtorsdag. Så blev man klartskuende og kunne se, at de af
nabokonerne, der var hekse, ikke havde tørklæder eller sjaler på, som de
plejede, men i stedet for sad med mælkespande, potter eller andre besynderlige
hatte. Et hønnike-æg er det første æg, en ung høne har lagt. Man måtte
ikke selv vide, at man havde ægget i lommen, en anden skulle smugle det derned.
Men det er svært, så denne metode er sikkert ikke lykkes ret tit.
I katolsk tid fastede man fra Fastelavn til Påske. Selv efter
reformationen var der nogle, der fastede i påskeugen, specielt langfredag. Men
faste var kun én blandt flere måder, folk plagede sig selv på. Man kunne
piske sig selv eller sin husstand, give sig i kast med hårdt og ubehageligt
arbejde, eller spise saltkager og nægte sig selv noget at drikke. Det hele gik
ud på at gennemleve Frelserens lidelser på sin egen krop.
Påskelørdag er ikke en helligdag, der forbereder man sig bare
til festen påskedag. Påskemorgen stod man tidligt op for at se solen danse på
himlen - den skik er nu knyttet til pinsen.
Efter påskedag kommer Anden Påskedag. Denne dag er egentlig
ikke noget i sig selv. Men de største kirkelige festdage har været så
hellige, at de så at sige "fordoblede" sig selv, altså trak en
ekstra dag med som helligdag. Det gælder Juledag, Påskedag og Pinsedag.
|
