Webhulen
Forside
Påske
Valentin
Fyldepennen

Julenisserne
Forside
Bedstes Jul
Traditioner
Julefortællinger
Juledigte

Julebøger

Julens sangtekster
Julens Midi-filer

Julemad
Juledrikke
Julebagning
Julegodter og knas

Vores kæledyr
Julevittigheder
Tegneserier

Julens link

Clipart / Print og Mal

Juleclipart
Print og Mal

Postkort
Skriv Julekort

Julekalendere
Oversigt kalenderne



Bedstes Julenisser

Bedste hedder i virkeligheden Aase Gerding og er helt vild med julen. Faktisk så meget, at hun næsten hver dag har gang i en eller anden juleting lige fra 1 meter høje strikkede nisser til små bordkortnisser. Alle nisserne har deres eget værelse og i december måned myldrer de fra deres skjul og entre resten af huset. 

Klik på billederne for at se dem i et større format

  

Her ses Bedste's Julebord - smukt pyntet som altid og det har ikke været jul, før man har siddet ved det d. 24.12

Nogle af nisserne fra værelset, hvor en del af dem er ved at være klar til at flytte hjemmefra. Enten ind i stuen eller ud i andre hjem.

  

 

   

Det hele startede for flere år siden med strikning af et enkelt par nisser. Nogle gæster ser dem og syntes de er ganske henrivende og inden der var gået mange minutter, havde de aftalt, at Bedste da såmænd godt kunne strikke et Nissepar til dem også. 

De her 4 nisser er så vidt jeg erindrer, den første Nisseopskrift, som Bedste havde mellem hænderne og som hun blev så bidt af, at hun måtte lave nogle andre og flere.

Her ses Bedste's nok mest populære nisser og dem hun laver flest af. De er ca.  60  høje, har hjemmekartet hår og skæg, hjemmesyet tøj og nissemor har også rigtig underskørt på indenunder nederdelen.

Et rigtigt Nissearrangement i stuen foran juletræet. Sådan er mange af nisserne sat rundt omkring i hele stuen.
Hyggeligt og helt utroligt flot og man kan ikke undgå andet end komme i julestemning, når man ser og oplever det.

De sidder næsten allevegne, hvor man kigger hen. Nogle sidder smukt i vindueskarmen, på gulvet foran juletræet, på sofarygge, spisebordet, hængende ned fra loftet på gynger .... ja allevegne og jeg tror ikke, at een eneste af dem bare er sat tilfældigt.
Og som om det ikke er nok, så har flere af dem også en stor skål "risengrød" foran sig *smiler*

Her en lille bordkortnisse, som Bedste også laver utroligt mange af og det bedste af det hele er, at vi efter spisningen skynder os at snuppe hver vores og tage dem med hjem.
Så er der ikke andet for end hun må igang igen, men det tror jeg også hun af hjertet gerne gør. 
Et er sikkert. Vi hendes børn - lider ingen nød og hun er ikke bleg for at forære søster og mig alverdens juleting *smiler*

Nisser på rad og række, stående siddende, liggende, store, små samt dem midt imellem. 
Alle venter de kun på at det skal blive juleaften og alle venter de spændt på, om de enkeltvis eller parvis skal ud i nye hjem og være enten drillenisser, køkkennisser, bordnisser, loftnisser, gårdnisser, skovnisser, hønisser, cybernisser, bynisser eller krammenisser. Uanset hvad fremtiden for nisserne bringer, så bringer nisserne julen med sig i deres (garn)hjerter *smiler*

~ Nisserne ønsker alle en hjertelig Glædelig Jul ~

 



 Copyright 1998-2014 - Webhulen.dk