Gæstebog

 


Webhulen
Forside
Påske
Valentin
Fyldepennen
ICQ-venner

Julenisserne
Forside
Bedstes Jul
Traditioner
Julefortællinger
Juledigte

Julebøger

Julens sangtekster
Julens Midi-filer

Julemad
Juledrikke
Julebagning
Julegodter og knas

Vores kæledyr
Julevittigheder
Tegneserier

Julens link

Clipart / Print og Mal

Juleclipart
Print og Mal

Postkort
Skriv Julekort

Julekalendere
Oversigt kalenderne

Julelir' til din Nokia
Ringetoner
Billedbeskeder
Farvebilleder
Poly. ringetoner
Sony E. Temaner
Nokia Spil

Mere Mobil lir' til:
Nokia
Sony Ericsson
Siemens
Motorola
Alcatel

Besøg også
MobilHulen.dk
Julelinks.dk


Jesus på Christiansborg

Forfatter: Nils Holmquist Andersen

Det var i den tid, hvor decemberklokkerne kimede, og overdøvede støjen fra det vejarbejde, der ikke var særlig meget af på grund af kulden. Men vinterens små reparationer som godt betalte håndværkere puslede med skulle gøres færdigt. Metrobyggeriet i undergrunden rumlede svagt hele døgnet, men ingen tog notits af det. Folk havde travlt nok med at komme på strøget for at shoppe, gå til julefrokost, eller gospelkoncert. Nogle tog endda en taxa hjem.

Der var storm før stilhed. Det gjaldt om at være parat til juleaftenens signede fred. 

Men i de store sale, hvor der var bladguld på hver en karm, der var stille, for de prægtige rum stod ubenyttede. Kun alarmernes små lysdioder blinkede. Alt anden bevægelse var fra støv og andre småpartikler. Menneskefødder kom ikke så fine steder, medmindre der var en særlig anledning dertil. Dem, der oftest besøgte herlighederne, var fastansatte vagter med ren straffeattest. 

Inde på Danmarks kongeslot, Christiansborg, i Riddersalen, hang der nogle meget sirligt forarbejdede gobeliner. De var blevet lavet til den regerende Dronning af en moderne kunstner, der hed Bjørn Nørgaard. Kunstprofessorer kaldte de vævede tekstiler for historiske. Og det var meget fint og anerkendt af eksperter, når man lavede den slags. Motiverne i de klare stærke farver fortalte de væsentligste begivenheder i Danmarks historie, som jo også var påvirket fra det store udland.

Vagterne, der kom forbi i ny og næ, talte sammen om, hvor meget den sidste gevinst havde været i weekendens Lottoudtrækning. De kunne godt tænke sig at vinde nogle millioner, så de kunne bruge nogle flere penge på dit, dat og julegaver. 
Men Gobelinerne kunne de ikke købe, for de kostede mere, end man kunne vinde i Lotto, og var desuden en kongelig gave, så de var slet ikke til salg. Men de tænkte da på, om kulturministeren, Brian Mikkelsen, der havde en taburet i en af de tilstødende sale, havde nogle drømme om en gevinst, udover at han havde vundet et valg. 

Men så var der jo gode gamle Jesus, som var vævet ind i den gobelin, der fortalte om skiftet fra as- troen til kristendommen. Han blev pludselig levende. Han syntes, at han kedede sig der på væggen. Måske skulle der gå mange måneder før, at Dronningen besøgte Riddersalen. Så han pustede til støvet og alarmklokkerne. De sidstnævnte kimede infernalsk, og til støvet sagde han: "Tag ud i byen og lad gjalde den smukkeste sang om frihed og fred fra å til bakketop. Inviter alle som vil herind og værne for kunsten, kærligheden og kraften. For jeg har været her længe nok til at vide, at mennesket ikke kan nøjes med fred og ro en enkelt aften om året. Det uanset hvor mange, og hvor store, julegaver de får den fireogtyvende december."

Tilbage til Novellesiden

 



 Copyright 1998-2006 - Webhulen.dk   Anbefal denne side