Gæstebog

 


Webhulen
Forside
Påske
Valentin
Fyldepennen
ICQ-venner

Julenisserne
Forside
Bedstes Jul
Traditioner
Julefortællinger
Juledigte

Julebøger

Julens sangtekster
Julens Midi-filer

Julemad
Juledrikke
Julebagning
Julegodter og knas

Vores kæledyr
Julevittigheder
Tegneserier

Julens link

Clipart / Print og Mal

Juleclipart
Print og Mal

Postkort
Skriv Julekort

Julekalendere
Oversigt kalenderne

Julelir' til din Nokia
Ringetoner
Billedbeskeder
Farvebilleder
Poly. ringetoner
Sony E. Temaner
Nokia Spil

Mere Mobil lir' til:
Nokia
Sony Ericsson
Siemens
Motorola
Alcatel

Besøg også
MobilHulen.dk
Julelinks.dk


Pernilles Jul

Forfatter: Anonym

Pernille stod udenfor legetøjsbutikken og kikkede længselsfuldt på alt det dejlige legetøj. Dukker med farvestrålende tøj, der kunne næsten alt, hvad en rigtig baby kan og de der små bamser, der kan sutte på tommelfinger, hvad var det nu de hed?

Men den lille pige på bare 7 år, vidste godt, at der kun blev en lille pakke til hende i år. Siden hendes far forlod hende og hendes mor, var det meget småt med penge, især efter at hendes mor mistede sit job.

Pernille gik nedtrykt videre. Hun vidste at hendes mor ville blive urolig, hvis hun kom for sent hjem. Hendes mor var meget sød og kærlig og skældte aldrig ud, og Pernille elskede hende overalt på jorden, og det sidste hun ville var at gøre mor urolig eller ked af det.

Pernille var meget spændt på at komme i skole i morgen. Hun skulle nemlig begynde på den julegave til hendes mor i håndgerning. Hun vidste at moderen ville blive meget glad, uanset hvad hun lavede, også selvom det ikke blev så godt, men Pernille ville gøre sig meget umage.

Hun var blevet i meget bedre humør, da hun nåede hjem. Pludselig fik hun en følelse af, at der var sket noget godt, men hvad vidste hun ikke. Hun løb op af trappen og stak nøglen i låsen, låste op og gik ind.

"Hej mor," råbte hun og moderen svarede: "Hej skat". Pernille gik forbi døren til stuen. Hvad var det der lugtede af? Der lugtede rigtigt af jul. Da hun gik ind i stuen, så hun et kæmpe juletræ. Det syntes hun ihvertfald, men flot var det. Der var minsandten også pakker.
"Pernille", kaldte hendes mor og kom i det samme ind i stuen.
"Jeg har noget at fortælle dig, og der er også en ude i køkkenet, der gerne vi sige noget. Jeg har fået et nyt arbejde, så vi kan holde en rigtig jul".
"Hvem er det, der er i køkkenet?" spurgte Pernille.
"Du kan jo gå ud og se." Pernille syntes, at der lugtede af nybagte brunekager.

Men mor bagte aldrig, det gjorde hendes far, da han boede sammen med dem og der lugtede også af kaffe i næsten hele lejligheden. Det mindede hende om dengang ....... sidste jul sammen med far. Pludselig slog det hende ...... hun løb ud i køkkenet og alt hvad hun kunne sige var "Far".

Tårerne løb ned af hendes kinder. Nu vidste hun, at det ville blive en god jul alligevel.

Den bedste syntes hun.

Tilbage til Novellesiden

 



 Copyright 1998-2006 - Webhulen.dk   Anbefal denne side