Webhulen
Forside
Påske
Valentin
Fyldepennen

Julenisserne
Forside
Bedstes Jul
Traditioner
Julefortællinger
Juledigte

Julebøger

Julens sangtekster
Julens Midi-filer

Julemad
Juledrikke
Julebagning
Julegodter og knas

Vores kæledyr
Julevittigheder
Tegneserier

Julens link

Clipart / Print og Mal

Juleclipart
Print og Mal

Postkort
Skriv Julekort

Julekalendere
Oversigt kalenderne



Oplæg til Julekalendere 2004

Julekalenderen for børn og barnlige sjæle
Julenissen Loppe

Følg med i julekalenderen, historien om det gamle gårdspøgelse, Leonora, og drillenissen, Loppe. De oplever mange ting på den gamle gård. De snakker med dyrene og får ting til at blive levende, og så spøger de også lidt. Det er en julekalenderhistorie for børn og barnlige sjæle.

 

Oplæg til Julekalendere 2003

Ungdommens Julekalender
Et nyt liv

Julie er flyttet fra Danmark til London for at opleve verden og for at finde ud af, hvad hun vil studere, da hun er lige blevet student om sommeren. Her oplever hun en masse nye ting og finder nogle rigtig gode venner og en sød kæreste, desværre savner hun da også nogle gange det derhjemme, men så er det godt at lillebroderens pakkejulekalender kan holde hende i godt humør.

Julekalender i rim og remser
Ægte jul

Velkommen til en verden fyldt med jul! Du vil blive guidet rundt i alt slags jul, bl.a. eventyr, kærlighed, en nisseby, drillerier, travle mennesker og nisser, stjerner, julefrokoster, ventetiden, engle, musik, juletræer, julemanden, værkstedet, sne og en masse andet! Her er alt hvad man kan tænke sig, om julen. En ny historie, hver dag! - i digte og rim, som alle kan forstå.

Familiens Julekalender
På bunden af et kræmmerhus

Følg med i 24 varme afsluttende julehistorier. Finder Familien Jensen deres julepynt? Kan et juletræ tale? Hvem er Kong Vinter? Hvor lander Fnugsen? Hvorfor bytter solen og månen plads? Og hvad er der på bunden af et kræmmerhus? Alt dette, og meget mere, kan du få svar på denne vinter. Sæt dig ned med hele familien, og læs en ny historie hver dag i december. I vil opleve alle de mirakler, der kun kan ske ved juletid.

Erotisk Julekalender
Jul på Frydenborg slot

Frydenborg Slot danner rammen om årets erotiske julekalender. Den unge Camilla er ansat i køkkenet, hun er jomfru og kærester med den unge tjener, Mark. Sammen med ham opdager hun erotikkens glæder, men ikke alt går som præsten prædiker. Snart hvirvles Camilla videre i livet, og hun oplever mange forskellige måder at dele nydelsen på. En kalender med lidt til enhver smag, historien er det gennemgående tema. Velkommen til en spændende julemåned på Frydenborg Slot.

 

Oplæg til Julekalendere 2002

Børnenes Julekalender
Den nye julemand

'Den nye Julemand' er julekalenderen, hvor du får mulighed for at finde ud af, om vi får en jul i år. Det er nemlig sådan, at hvis ikke julemandens søn vil overtage jobbet som julemand, så bliver der slet ingen jul, og det ville jo være ret kedeligt for de fleste. Læs, og find ud af, hvad julemanden og hans kone gør for at redde julen. Og mest spændende af alt: Se, om julen overhovedet kan reddes. Tænk, hvis det ikke lykkes. Så går du glip af julegaver, andesteg og flæskesteg, for slet ikke at glemme ris a la manden.

Familiens Julekalender
Problemer i Julemandsdalen

Der er problemer i Julemandsdalen. Julemanden og hans kone får et plejebarn, som vender op og ned på tingene. Julen er i fare, for der er en femte kolonne i Julemandens hus; og den ledes af en nisse, som vil være Julemand i stedet for Julemanden, så hun går i forbund med Julemandens værste fjender, Gråtroldene og deres konge. Julemanden ved ikke engang, om hans søn, der er IT-ekspert i Amerika, kommer hjem til jul. Det er ikke så sikkert, at der bliver nogen jul, hverken i år eller til næste år, hvis nogle nissers lumske plan lykkes.

 

Oplæg til Julekalendere 2001

Børnenes Julekalender
Oh gys, Oh gru. En julehader

Shhhyyyy…. Mon du kan hjælpe mig med at holde på en børnejulekalender hemmelighed?!?
Fordi, hvis vi to snakker for meget sammen, så bliver Hr. Jul Nissen nok bare vred.
Men det kan altså godt mærkes at dagene her i december måned næsten går i stå, så kun hvis Eigil, vores urfugl, møder den store kærlighed, kommer tiden igen til at gå. I mellemtiden vil den smukke hvide due Fabiola, bringe vore hyggelige julebreve ud - og så skal vi høre lidt om nogle kravlenisseartister, der er super gode til klistrede boldskud! Og et nisse-tamtam på kongens slot, hvor menneskebørn bliver bittesmå og klæder sig flot.
Enden på komedien, og et ildelugtende rævespor! 
Julestadsen den finder vi på den bare jord. Lidt edderkoppetanker og lokumsfilosofi, - vi kommer med til klassens time, og får tidligt fri. 
Husk, når nattens drømme på døren banker, vil nisserne sende dig venlige tænke-tanker, nu hvor vi venter på at juletræet i sin strålende glans, snart vil byde os alle op til dans.
Kukkeli'kyyyyy… puttehønen har fået sig en gøg: "Nej, nu må det være slut - jeg vil så nødig gøre der rare Hr. Jul Nissen sur, ved at fortælle dig for meget om julehistorien! Mon du kan få en voksen, (det skal være en der tror på nisser) til at læse den for dig!?"

Familiens Julekalender

Folk og nisser på Frederiksberg

Byen i byen, hvor alt kan ske. Men familien Rasmussen er godt trætte af jul og juleforberedelser. Datteren Sigrid får en idé og vil skifte juletræet ud med en palme, og holde jul på Mallorca. Det er jo ikke lige dét, som Julefar og nisserne ønsker.
Der er lagt op til ballade og tryllerim og remser flyver igennem luften. Nisserne går i aktion.
Men der bliver også tid til julehygge undervejs. Og den store dag nærmer sig med hastige skridt! 
Bliver det igen jul på Frederiksberg?

Erotisk Julekalender
Jul på Lystenlund Kollegium

Sebastian Nissen, barnebarn af en stornisse får besøg af julens ånd.
Han får et ønske og han ønsker sig naturligvis sex, sex, sex og atter sex ... samt en bedre karakter i latin.
Sebastian bor på et kollegium i Lystenlund.
Hans forældre bor i Bassdrup en lille by mellem Havneby og Lystenlund.
Her driver de den tankstation og kiosk, som bussen sidste vinter holdt ind på under snestormen, og hvor Lea ordnede buschaufføren.
Sebastian får sit ønske opfyldt; hver dag i december er der en ny kvinde der vil have sex med ham. Sebastian forstår ikke sit held, men benytter sig selvfølgelig af det.
Alle typer kvinder og med hver deres seksuelle præferencer - så den arme Sebastian får sit at se til.

Oplæg til Julekalendere 2000

Erotisk Julekalender
Jul i Lystenlund

Gamle Nicolaus er vendt hjem til nordpolen efter den årlige elleve måneder lange ferie tur, hvor han i år rekreere sig på stranden i Rio. Han skutter sig i kulden, mens han går over mod hovedbygningen foran Julemandens værksted. Han smiler ved tanken om Brasiliens solbrændte strand sild i næsten ingenting. Det har været et godt år, tænker han, hvor mon "den gamle hejre" har været i år. Den gamle hejre, (julemandens kone) har hørt at han er på vej, og hun har lagt hans røde dragt frem, hun glæder sig til at høre om hans tur, ligesom hun ved han spændt venter på at høre hvor hun har været i år. Det er nu snart tid til at modtage de første rapporter fra nisserne om hvad folk inderst inde ønsker sig til jul. Men hvad nissemor ikke ved er at Nicolaus ikke kan holde den i ro, og tyvstarter på at dele "julegaver" ud i år. I Lystenlund spiller erotiknisserne en afgørende rolle i de mange erotiske eventyr, som udspiller sig her i december. Skiftevis følger vi livet i Lystenlund og på Nordpolen. Der er et rigt udvalg af forskellige seksuelle præferencer i dette univers og når man har læst alle 24 afsnit, ja så skulle der være en god chance for at læseren har fundet noget der pirrer. 

 



 Copyright 1998-2014 - Webhulen.dk