Mit fulde navn er Lise-Lotte Gerding, men de fleste kender mig nok bedst under navnet: Lotte-mor. Et navn nogle kollegaer gav mig tilbage i '83, hvor jeg gik og var gravid med den første af mine børn. Det navn har så siden hen været en del af mig og mere eller mindre mit faste navn her på Internettet, lige fra den første dag jeg kom online i april måned 1996.

Her er jeg ca. 1 år gammel og lige været hos fotografen for 1. og næsten eneste gang. Jeg hader at blive portræteret selvom det ikke just ser sådan ud på disse her 2 billeder :-)

Et up-to-date billed kan du se ved at klikke her

Vil du vide mere, ja så kan jeg fortælle, at jeg er født den 18. november 1962 på Frederiksberg, døbt i Åkirkeby på Bornholm og ellers opvokset i Høng på Vestsjælland. Kontoruddannet - uden arbejde, men mor til 3 dejlige unger - Jesper, Lasse og Tanja - som nok skal sørge for, at jeg ikke ligger og snuer på sofaneseren dagen lang.

I hele mit liv indtil nu har jeg altid haft en del dyr omkring mig, og det er netop det, som dette her afsnit i Webhulen kommer til at handle om.

Jeg flyttede til Slagelse og dermed hjemmefra i sommeren '80 og jeg havde dårligt installeret mig før mit  hjem blev invaderet af forskellige fugle og diverse dyr dog minus hunde, da mit første hjem var i en 3. sals lejlighed lige i centrum af Slagelse. Dog rådede jeg kraftigt bod på det med hundene senere, da mine boligforhold blev til det.

Undulater, springparakitter, zebrafinker, sølvnæb, en grå Jaco, en dværg ara (som desværre aldrig blev håndtam - havde været udsat for lidt af hvert inden jeg overtog ham), adskillige marsvin, en enkelt sort kanin, nymfeparakitter, en sort/hvid kat (Pjevs)  samt 2 akvarier (1 på 128 liter og 1 på 35 liter) og et jordegern - Nuser, som nok har været både det sjoveste og samtidig det mest tidskrævende kæledyr, jeg nogensinde har haft.

Hver dag jeg kom fra arbejde, var min første "pligt" at åbne for burene, først fuglene - på nær de mindste - så de kunne komme ud og lufte deres vinger.
Bagefter hen og åbne for marsvinene, som derefter fulgte bag mig - med deres charmerende oink-oink-lyde - ud til køleskabet, hvor de fik en skive agurk hver, for derefter at futte tilbage til stuen.
Derefter ind i stuen igen og lukke op for Nuser, som nu efterhånden var ved at miste tålmodigheden *smiler*

Nuser faldt jeg mere eller mindre tilfældigt over hos nogle bekendtes venner. De syntes ikke de havde tid til ham, og da jeg så fik ham tilbudt for 1 krone, var der li'som ikke noget at betænke sig på, og jeg slog til med det samme. Han var ca. 1 år gammel på det tidspunkt.
Der blev meget hurtigt bygget et stort hjem til ham, med alt godt fra dyrehandlen og han trivedes skam også helt fint, men ........... det skulle blive endnu bedre.
Ca. 2 uger efter hans ankomst, syntes jeg så bestemt det så ud som om, han nærmest kiggede bedende på mig og bad mig om at lukke op for buret og, da jeg ikke kan tåle at se dyr "lide", så var der ikke langt fra fornemmelse til handling *smiler*
Buret blev åbnet, og fra da af levede han mere eller mindre en fri tilværelse i lejligheden.

Når jeg var på arbejde og om natten var han dog i sit bur, men ellers ikke. Helt utrolig, så fungerede han aldeles fint sammen med både fugle og marsvin. Tit og ofte sad han inde i det største undulatbur på samme pind som undulaterne. På samme måde havde han det med marsvinene - spiste sammen med dem osv. Det eneste bur og den eneste fugl han ikke kom i nærheden af, var den grå Jaco. Hvorfor kan man nok selv regne ud *smiler*
Han elskede simpelthen, når der kom besøg, for så vankede der som regel et par ekstra hasselnødder. Huskede gæsterne, så inden de tog hjem igen, at vende bunden i vejret på deres fodtøj og rulle evt. opsmøgede bukseben ned, tømme diverse lommer, ja ......så kunne de samle de fleste af nødderne op igen og gemme dem til næste gang, de kiggede forbi *smiler*
Det eneste, som faktisk var ret så besværligt ved ham var, at man ikke bare kunne ha' potteplanter stående. Og dog - jo det kunne man godt, men det krævede, at der blev sat net omkring alle urtepotterne, så han ikke kunne grave i jorden og lægge sit forråd der. Uden nettet gravede han simpelthen jorden totalt væk, så det istedet lå spredt ud over det hele, hvilket jeg og potteplanterne ikke syntes var så smart *smiler*

Een ting man skulle være varsom med var at passe på, lige når man havde skænket sig et krus kaffe/te, for han havde for vane at sidde på kanten af kruset og drikke, hvad han kunne nå. Faktisk så det nogle gange ud til, at han nærmest forsvandt ned i hele kruset, kun for at slabre de sidste dråber i sig. Var man ikke hurtig nok risikerede man, at han fik lidt for varme poter, hvilket også skete et par gange eller 4.

Hver dag når solen gik ned, var det samtidig Nusers sengetid. Han kom derefter hen og skulle ha' en kleenex med i seng. Den blev delt, hvorefter han stoppede stykkerne godt og grundigt ind i kindposerne, for bagefter at forsvinde i retning mod sit bur og sin sovekasse. Den var jeg iøvrigt nød til at tømme mindst een gang om ugen, og hver gang var det lige sjovt at se, hvad han i løbet af ugen havde samlet sig af diverse papirstumper, afgnavne gulvtæppestykker, som den grå Jaco havde makuleret, smådimser af enhver art m.m.  *smiler*

Læs evt. en af de heerligste oplevelse jeg havde med ham ved at klikke her

Og - Jeg kunne fortælle meget meget mere om Nuser, men alt godt har sin ende, li'som ham, der en dag liggende i min hånd, sagde farvel til både mig og livet *snøft*

Den fritidsinteresse som dog helt klart har haft 1. prioritet for mig i mit voksne liv har været min altoverskyggende for hunde og helst specielt - Golden Retrievere.   

Li'så langt tilbage jeg kan huske, har jeg været omgivet af hund(e). I mit barndomshjem husker jeg specielt, den første - en noget forpjusket, men højt elsket rundkørsel, som hed Tjekko. Den blev senere afløst af nogle langhårsgravhunde, men det var først efter, at jeg var flyttet hjemmefra.

Min farfar - Henry Gerding - havde en stor kennel på Bornholm - Kennel Gerding - hvor han opdrættede, trænede og gik på jagt med Tysk Korthår.

Bornholm: Selv om rejsen er lang og kan være besværlig, har de bornholmske korthårsejere ofte mødt frem på efterårsvinderkl.-prøver og har som regel klaret sig godt. Men den største begivenhed indtil dato må være, da Henry Gerding i 1963 besatte 1. pladsen på DKK's vinderklasse med Sisse af Baunegård, og da det var trredie gang, hun var 1. vinder på prøve og i forvejen havde 1. pr. åb. klasse på udstilling, var hun dermed brugschampion. 2. vinder på samme prøve blev Sisses søn Gerding Haj. Begge hunde blev derefter indbudt til at repræsentere DKK ved Danmarksmesterskabet på Rosenfeldt og her blev begge hunde også placeret. Haj 2. vinder og Sisse 4.vinder (egen kommentar: ud af 10 hunde ialt).




Foruden hundene havde min farfar også opfedning af tusindvis af kyllinger. Han fik dem som daggamle og afleverede dem igen ca. 3 måneder gamle, hvor de så var slagtefærdige.

Det siger næsten sig selv, at jeg som barn fandt besøgene på Bornholm mere end spændende. Bare de gange, hvor min lillesøster Annette og jeg tog derover helt alene med flyveren, var noget af en oplevelse i sig selv.
Specielt også det at komme over på sådan en stor gård, hvor der var så mange udenomsmuligheder - selv køre i traktor - være med i skoven og fodre både råvildtet og fuglene - begrave indfangne ræve - være med til at tømme bistaderne og lave honning - indsamling af æg - gå ture med alle hundehvalpene - hjælpe i marken med at køre halm hjem osv. osv. Alt sammen noget jeg kunne fortælle side op og side ned om, men ...........   :-)

Gu' vide hvor jeg har interessen for dyr fra?  *G*

Jeg får selv hund(e) og hvad det fører med sig, hvilket ikke er så lidt:
9 hunde på 11 år ex. 19 hvalpe, fra almindelig gåen til hundetræning til instruktør selv, pasning af hunde, hundeudstillinger, osv. Da det er så mange år det drejer sig om, og jeg jo ikke har så forfærdelig meget tid, kan der godt gå et stykke tid, før det kapitel i mit liv er færdigt.
Også fordi det samtidig er en periode, jeg længes forfærdeligt tilbage til, så mens jeg skriver dukker en masse tanker, oplevelser op og jeg bliver helt nostalgisk *smiler*

Copyright 1998-2000 - Webhulen.dk