Webhulen
Forside
Julenisserne
Påske 
Valentin

Fyldepennen
ICQ-venner

Clipart / Print og Mal
Clipart
Print og Mal

Postkort
Julekort
Påskekort
Teddybearkort  
Valentinkort


Diverse
Præsentationsside
Bag om Webhulen
Gæstebog

Besøg også
MobilHulen.dk
Nemly.dk
SMSPost.dk
Paint-shop.dk



Mit liv sammen med dyrerne

Jeg flyttede til Slagelse og dermed hjemmefra i sommeren '80 og jeg havde dårligt installeret mig før mit  hjem blev invaderet af forskellige fugle og diverse dyr dog minus hunde, da mit første hjem var i en 3. sals lejlighed lige i centrum af Slagelse. 
Dog rådede jeg kraftigt bod på det med hundene senere, da mine boligforhold blev til det.

Kæledyrerne 1980-84

Undulater, springparakitter, zebrafinker, sølvnæb, en grå Jaco, en dværg ara (som desværre aldrig blev håndtam - havde været udsat for lidt af hvert inden jeg overtog ham), adskillige marsvin, en enkelt sort kanin, nymfeparakitter, en sort/hvid kat (Pjevs)  samt 2 akvarier (1 på 128 liter og 1 på 35 liter) og et jordegern - Nuser, som nok har været både det sjoveste og samtidig det mest tidskrævende kæledyr, jeg nogensinde har haft.

Min første undulat - Buller En af fuglevolierne med undulater Jakob - en elsket og af mange frygtet Grå Jaco Et par af nymferne mader en af deres unger

Udvalg fra menageriet 1980-84

Hver dag jeg kom fra arbejde, var min første "pligt" at åbne for burene, først fuglene - på nær de mindste - så de kunne komme ud og lufte deres vinger.
Bagefter hen og åbne for marsvinene, som derefter fulgte bag mig - med deres charmerende oink-oink-lyde - ud til køleskabet, hvor de fik en skive agurk hver, for derefter at futte tilbage til stuen.
Derefter ind i stuen igen og lukke op for Nuser, som nu efterhånden var ved at miste tålmodigheden.

Nuser
Legesygt Jordegern

Nuser faldt jeg mere eller mindre tilfældigt over hos nogle bekendtes venner. De syntes ikke de havde tid til ham, og da jeg så fik ham tilbudt for 1 krone, var der li'som ikke noget at betænke sig på, og jeg slog til med det samme. Han var ca. 1 år gammel på det tidspunkt.

Der blev meget hurtigt bygget et stort hjem til ham, med alt godt fra dyrehandlen og han trivedes skam også helt fint, men ........... det skulle blive endnu bedre.

Ca. 2 uger efter hans ankomst, syntes jeg så bestemt det så ud som om, han nærmest kiggede bedende på mig og bad mig om at lukke op for buret og, da jeg ikke kan tåle at se dyr "lide", så var der ikke langt fra fornemmelse til handling.
Buret blev åbnet, og fra da af levede han mere eller mindre en fri tilværelse i lejligheden.

Min til tider meget sære hankat - her som lille killing Nuser - en af marsvinene - får en skive agurk Cirkeline - moder marsvin - ved at føde et nyt kuld

Flere af dyrerne fra lejligheden

Når jeg var på arbejde og om natten var han dog i sit bur, men ellers ikke. Helt utrolig, så fungerede han aldeles fint sammen med både fugle og marsvin. Tit og ofte sad han inde i det største undulatbur på samme pind som undulaterne. På samme måde havde han det med marsvinene - spiste sammen med dem osv. Det eneste bur og den eneste fugl han ikke kom i nærheden af, var den grå Jaco. Hvorfor kan man nok selv regne ud.

Han elskede simpelthen, når der kom besøg, for så vankede der som regel et par ekstra hasselnødder. Huskede gæsterne, så inden de tog hjem igen, at vende bunden i vejret på deres fodtøj og rulle evt. opsmøgede bukseben ned, tømme diverse lommer, ja ......så kunne de samle de fleste af nødderne op igen og gemme dem til næste gang, de kiggede forbi.

Det eneste, som faktisk var ret så besværligt ved ham var, at man ikke bare kunne ha' potteplanter stående. Og dog - jo det kunne man godt, men det krævede, at der blev sat net omkring alle urtepotterne, så han ikke kunne grave i jorden og lægge sit forråd der. Uden nettet gravede han simpelthen jorden totalt væk, så det istedet lå spredt ud over det hele, hvilket jeg og potteplanterne ikke syntes var så smart.

Nuser igang med at spise en jordnød Nuser får et par hasselnødder, mens han hænger på mig Nuser igen spisende :-)

Nuser og hans hasselnødder

Een ting man skulle være varsom med var at passe på, lige når man havde skænket sig et krus kaffe/te, for han havde for vane at sidde på kanten af kruset og drikke, hvad han kunne nå. Faktisk så det nogle gange ud til, at han nærmest forsvandt ned i hele kruset, kun for at slabre de sidste dråber i sig. Var man ikke hurtig nok risikerede man, at han fik lidt for varme poter, hvilket også skete et par gange eller 4.

Hver dag når solen gik ned, var det samtidig Nusers sengetid. Han kom derefter hen og skulle ha' en kleenex med i seng. Den blev delt, hvorefter han stoppede stykkerne godt og grundigt ind i kindposerne, for bagefter at forsvinde i retning mod sit bur og sin sovekasse. Den var jeg iøvrigt nød til at tømme mindst een gang om ugen, og hver gang var det lige sjovt at se, hvad han i løbet af ugen havde samlet sig af diverse papirstumper, afgnavne gulvtæppestykker, som den grå Jaco havde makuleret, smådimser af enhver art m.m.

Læs en af de herligste oplevelse jeg havde med ham ved at klikke her

Og - Jeg kunne fortælle meget meget mere om Nuser, men alt godt har sin ende, li'som ham, der en dag liggende i min hånd, sagde farvel til både mig og livet.

OBS: Klik på billederne for flere historier

| side 1 | side 3 |

 



 Copyright 1998-2008 - Webhulen.dk   Anbefal denne side